Bøger på Hald

Hvornår:
25. maj 2019 kl. 10:00 – 15:00
2019-05-25T10:00:00+02:00
2019-05-25T15:00:00+02:00
Hvor:
Hald Hovedgaard
Ravnsbjergvej 76
8800 Viborg
Pris:
Gratis

 

Bogloppemarked, åbent hus med café, Salg af Arena-bøger i Riddersalen og oplæsning ved WRITE CLUB fra VGHF.

Bogloppemarked, åbent hus i Hovedbygningen, oplæsning med Write Club fra Viborg Gymnasium og HF og restsalg fra Arkivets udsalg af Arena-bøger

Kom og vær med til at holde gang i Danmarks (måske) største bogloppemarked en dejlig lørdag i maj!

Bogsælgere (amatører eller professionelle) kan gratis sælge ud af nye eller brugte bøger på plænen nord for Hovedbygningen på Hald Hovedgaard.

Opstilling af pavilloner, telte, trailere eller borde sker i øvrigt efter først-til-mølle-princippet, og det er ikke muligt at reservere plads på forhånd; der er plads nok, og der skal nok blive plads til alle.

Har du kun et par kasser bøger med, kan du reservere en plads (ca. 1 m) ved det lange fællesbord, som er opstillet: skriv til joan@haldhovedgaard.dk og book en plads fra 10-12.30 og/eller 12.30-15.

I Hovedbygning er der åbent hus kl. 10-15 og salg af kaffe/te og kage, samt sandwich og drikkevarer.

I Riddersalen er der restsalgsmarked af bøger fra Arkivets store udsalg af Arena-bøger med særlige skarpe priser på udvalgte titler (se også www.arkivetpaahald.dk).

Kl. 13. Centerleder Peter Q. Rannes tager interesserede med rundt på en litterat-tur på de nye trapper i parken ved Hald (varighed ca. 45 min).

Kl. 14-15; Oplæsning med Write Club” fra Viborg Gymnasium og HF, som vil præsentere deres afgangsværker.