Kedelig julestue på Hald

Hvornår:
3. december 2017 kl. 14:00 – 16:30
2017-12-03T14:00:00+01:00
2017-12-03T16:30:00+01:00
Hvor:
Hald Hovedgaard
Ravnsbjergvej 76 8800 Viborg
Pris:
Gratis

Ind under jul er stuerne i Hovedbygningen på Hald Hovedgaard julepyntede.

Og så er det tid for julestue på Hald.

I Pejsestuen vil ilden knitre lystigt i den nye brændeovn så her kan man sætte sig med en kop kaffe/te eller et glas dejlig gløgg og lune, friskbagte julesmåkager fra køkkenet.

I køkkenet kan folks børn (eller børnebørn) over 4 år nemlig prøve kræfter med julesmåkagedej og få et par kager med hjem (hvis de elller deres forældre ikke spiser for mange under bagningen).

I foredragssalen fortæller museumsinspektør Jesper Hjermind og centerleder Peter Q. Rannes historier om fantasterne fra Hald; denne gang om gullaschbaronen Giebelhausen og godsejer Arkner, hvis søn blev Rolling Stones narkotika-dealer.

Men ellers sker der ikke noget.

Jo, man kan gå en tur i området først. Eller besøge Naturskolen på Hald, som har noget nisseri for samme dag: https://naturskolen.viborg.dk/Aktiviteter/Aaben-Naturskole/3-dec-2017