Folkevisen
Herr Bugge bliffuer slagen imod Kongelig Leide
1.
Her Bugge hand bygger op Hald met ære,
hand agter den icke i fremmet mands Være.
De ride saa fri gennem Danmarck.
2.
Hald met Ære,
hand agter den icke i fremmet mands Være:
Herr Bugge sider offuer sit brede Bord,
Kongen aff Danmarck sender hannem Ord.
3.
Sit brede Bord,
Kongen aff Danmarck sender hannem Ord:
Hand sende hanem Ord oc bliden Tale,
der paa skulde hand sig forlade.
4.
Oc bliden tale,
der paa skulde hand sig forlade:
Ind kom det Bud oc steddis for Bord,
naadigste Herre haffuer send eder Ord.
5.
Oc steddis for Bord,
min naadigste Herre haffuer send eder Ord:
I komme saa brat oc dragis til minde,
vdi Otthensee By skulle hannem finde.
6.
Oc dragis til minde,
vdi Otthensee By skulle i hannem finde:
Fredlige til oc Fredlige fra igien,
ifølge Herr Bugge oc være ey seen.
7.
Oc Fredlig fra igien,
ifølge Herr Bugge oc være ey seen:
Herr Bugge hand raader met Husfrue sin,
om hand skal drage til Kongen hen.
8.
Met Husfrue sin,
om hand skal drage til Kongen hen:
Frue Ingeborg tager til Sølffbunden Kniff,
som mend Herr Bugge det kaaster eders Liff.
9.
Sølbunden Kniff,
som mend Herr Bugge det kaaster eders Liff:
Herr Bugge i giøre som ieg eder raader,
i bliffue paa Hald denne reise i lader.
10.
Som ieg eder raader,
i bliffue paa Hald denne reise i lade:
I sette eders Bord met Danske Hoffmend,
troer icke paa Kongens Leide Breff end.
11.
Met Danske Hoffmend,
troer icke paa Kongens Leide breff end:
Herr Bugge hand lydde sin Frues raad,
hand sende Kongen it Bud imod.
12.
Sin Frues raad,
Hand sende Kongen it Bud imod:
Paa Hald vil ieg hans Naade bide1
huad helder hand vil storme eller stride.
13.
Hans Naade bide,
huad heller hand vil storme eller stride:
Ind kom Bud sagde Kongen saa,
huad suar hand aff Herr Bugge mone faa.
14.
Sagde Kongen saa,
huad suar hand aff Herr Bugge monne faa:
Kongen hand slog sin Haand imod Bord,
Herr Buge paa Leide vil icke tro.
15.
Sin Haand imod Bord,
Herr Bugge paa Leide vil icke tro:
Strax sende hand hanem baade Leide oc Breff,
saa venlig hand hannem det tilscreff.
16.
Baade Leide oc Breff,
saa venleige hand hannem det tilscreff:
Vil Hand icke paa min Leide tro,
mine Søster sønner skal gissel staa.
17.
Min Leide tro,
mine Syster sønner skal gissel staa:
Herr Bugge fick Breff paa Leide hand trode,
aff ingen vilde hand sig lade fra raade.
18.
Paa Leide hand trode,
aff ingen vilde hand sig lade raade:
Frue Ingeborg bad hanem sig besinde,
oc agte paa Legen den sidste ende.
19.
Sig besinde,
Oc agte paa Legen den sidste ende:
Ieg haffuer saa lenge lyd paa dine raad,
ieg maa skønt rømme aff Landet vd.
20.
Paa dine raad,
ieg maa skønt rømme aff Landet vd:
Saa silde om Afften huedste2 de deris Spiude,
saa aarle om morgnen monne de vdride.
21.
Huedste deris Spiude,
saa aarle om morgnene monne de vdride:
Hans Frue hun græd oc Henderne slog,
at hand imod hendis raad bort drog.
22.
Oc Henderne slog,
at hand imod hendis raad bortdrog:
Medens i io endelig ville bort fare,
huo skal her hiemme paa Hald tage vare.
23.
Ville bortfare,
huo skal her hieme paa Hald tage vare:
Knud Bugge er min eldste Søn,
hand varer der paa til ieg kommer hiem.
24.
Min eldste Søn,
hand varer der paa til ieg kommer igien:
Oc de rede op at Randers Gade,
de vaare Tre Hundrede klædde i Plade.
25.
At Randers Gade,
de vaare Tre Hundrede klædde i Plade:
Herr Bugge oc hans Dreng alene,
maatte ride til Kongen vden meen.
26.
Hans Dreng alene,
maatte ride til Kongen vden meen:
Herr Bugge hand ind at Dørren træn,
Dan Koning hand stod hanem op igien.
27.
Ind at Dørren træn,
Dan Koning hand stod hannem op igien:
Lenge stod Herr Bugge oc tenckte ved sig,
hui monne min Herre staa op mod mig.
28.
Oc tenckte ved sig,
hui mone min Herre staa op imod mig:
Vel komen Herr Bugge du velbyrdige Mand,
hureledis staar Hoffuen i Nørre Jutland.
29.
Du velbyrdige Mand,
hureledis staar Hoffuen i Nørre Jutland:
Oc staar Hoffuen i Nørre Jutland,
som i kunde spørge aff huer en mand.
30.
I Nørre Jutland,
som i kunde spørge aff huer en mand:
De drucke i dage de drucke i fem,
Herr Bugge gaff det saa lidet i giem.
31.
De drucke i fem,
Herr Bugge gaff det saa lidet i giem3:
Paa sidste begynte Kongen at spøre,
Herr Bugge ville i vor vilie ey giøre.
32.
Kongen at spøre,
Herr Bugge ville i vor vilie ey giøre:
Jeg Hører i bygge saa offuer maade fast,
i agte ey Pil eller Blide kast.
33.
Saa offuer maade fast,
i agte ey Pil eller Blide kast:
Ville i met Vilie ey for oss vige,
i skulle der wsen4 selff aff sige.
34.
Ey for oss vige,
i skulle der wsen selff aff sige:
Ville i oss Suere oc gaa til Haande,
wi giffue eder Slotte vdi vor Lande.
35.
Oc gaa til Haande,
wi giffue eder Slotte vdi vor Lande:
Min Tro vil ieg ey bryde for Guld,
den ieg haffuer soren ieg bliffuer hanem huld.
36.
Ey bryde for Guld,
den ieg haffuer soren ieg bliffuer hanem huld:
Da skulle i vente baade Orlog oc Krig,
indtil i fanges oc leggis i Lig.
37.
Baade Orlog oc Krig,
indtil i fangis oc leggis i Lig:
Huad helder det i ville storme eller stride,
Ni Vinter ieg paa Hald eder bide.
38.
Storme eller stride,
Ni Vinter vil ieg paa Hald eder bide:
Kiære Herr Bugge skrepper icke saa stort,
i kom icke end inden Halds Port.
39.
Skrepper icke saa stort,
i kom icke end inden Halds Port:
Oc mig haffuer leidet saa danis5 en Mand,
den vnge Kong Valdemar saa heder hand.
40.
Saa danis en Mand,
den vnge Kong Valdemar saa heder hand:
Hand sende mig Leide det Førstelige Blod,
mig haabes hand holder saa vel sine Ord.
41.
Det førstelige Blod,
mig haabis hand holder saa vel sine Ord:
Herr Bugge i skulle met Fred hiemfare,
tho mine Søster Sønner skulle eder vare.
42.
Met Fred hiemfare,
tho mine Søster Sønner skulle eder vare:
Kongen sende de Medelfar Mend bud,
Herr Bugge skulle de træde imod.
43.
Medelfar Mend bud,
Herr Bugge skulde de træde imod:
Oc førre i lade hannem leffuend vndgaa,
baade mine Søster søner skulle i slaa.
44.
Leffuend vndgaa,
badde mine Søster søner skulle i slaa:
Herr Bugge hand rider at Medelfar Gade,
der mødte de Borger vaare klædde i Plade.
45.
Medelfar Gade,
der mødte de Borger vaare klædde i Plade:
De mødte hannem baade til Hest oc Foed,
oc alle vaare de hannem imod.
46.
Til Hest oc Foed,
oc alle da vaare de hannem imod:
Først ride Kongens Søster sønner væne,
de voget deris Liff som ærlige Mend.
47.
Søster sønner væne,
de voget deris Liff som ærlige Mend:
De Medelfar Mend Christ giffue dem træde,
de vog Herr Bugge i fredlig Leide.
48.
Christ giffue dem træde,
de vog Herr Bugge i fredlig Leide:
De Medelfar Borgere Gud giffue dem skam,
de vog vden skiel den velbyrdig Mand.
49.
Gud giffue dem Skam,
de vog vden skiel den velbyrdig Mand:
Men haffde hand lyd sin Hustrues raad,
da haffde det været hans egen Bade6.
50.
Sin Hustrues raad,
da haffde det været hans egen bade:
Saa snart kom bud hiem til Halds Porte,
hin gode Herr Bugge hand er alt borte.
51.
Til Halds Porte,
hin gode Herr Bugge hand er alt borte:
Frue Ingeborg slog sine Hender samen,
de Guld ringe stuncke imod den skamel.
52.
Sine Hender samen,
de Guld ringe stuncke imod den skamel:
Oc hun slog Haand imod breden Bord,
huo kand nu tro paa Kongelig Ord.
53.
Mod breden Bord,
huo kand nu tro paa Kongelige Ord:
End holt hun Hald it Aar eller saa,
oc mere kand ieg ey sige der fra.
De ride daa fri gennem Danmarck.