Her er Halds hoved

Topmenu

1.000 m2 herregård med Internetadgang

- en noget lang tekst om Hald

Ved årsskiftet 2001/2002 nåede mere end 25 års litterære aktiviteter på Hald Hovedgaard ved Viborg sit hidtidige højdepunkt. Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald var med nye vedtægter - og et formål om at sikre den gamle jyske herregård både som et nationalt og internationalt forfatter- og oversættercenter og som et regionalt samlingssted for litteratur og kultur - en realitet.

Det litterære Hald
St. St. Blicher kom som barn hos sin grand-familie på Hald Hovedgaard, og med hans noveller ”Jøderne på Hald” og ”Eneste Barn” har Hald indskrevet sig i den danske litteraturhistorie. Et rigtigt litterært sted blev Hald, da Arena-forlæggeren K. E. Hermann og forfatteren Peter Seeberg i slutningen af 1974 blev opmærksomme på den tomme, statsejede ejendom, enestående beliggende med egen barokpark ved den dybe og pittoreske Hald Sø og omgivet af urgammel egeskov, lyngklædt hede og istidslandskabets markante Dollerup Bakker.

Med Seebergs overtalelsesevner og Hermanns forbindelser – og Viborg Kommunes velvilje – blev Den Selvejende Institution Hald etableret i januar 1975. Som ”et folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingssted” og som hjemsted for Arena – Forfatternes Forlag og Arkiv for Ny Litteratur var Hald Hovedgaard i 70erne og 80erne et vigtigt lokalt og nationalt litterært mødested. Her vides det, at forfattere som bl.a. Per Højholt, Henning Mortensen og Bent Vinn Nielsen har fundet inspiration og arbejdsro.

Den mere prosaiske hverdag og institutionens altid stramme økonomi blev holdt sammen af vedvarende årlige tilskud fra Viborg Kommune og af en voksende kursusvirksomhed, som sørgede for at holde Hald Hovedgaards daglige leder, først K.E. Hermann selv og siden – fra 1980 til 1998 – Erling Greve Kristensen, og et beskedent, fast personale travlt beskæftiget.

Under stadig skælven
”Den Litterære Institution uss”, som opstod i 1983, fik stor betydning for de litterære aktiviteter på Hald Hovedgaard. Peter Seeberg spiste en forårsdag frokost med sin ven Flemming Ettrup, daværende direktør i Danmarks Biblioteksforening (og nuværende bestyrelsesformand for Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald) i Nyhavn i København. Begrebet ”den litterære institution”, som da optrådte jævnligt i litteraturhistoriske sammenhænge, dukkede op i frokostsamtalen. Man enedes hurtigt om at ”sådan en skulle man også have”. Med ironisk henvisning til det tilsvarende selvbestaltede Danske Akademi etableredes ”Den Litterære Institution uss” (uss = under stadig skælven), og der blev indkaldt til første årsmøde på Krogerup højskole og Louisiana i efteråret 1983.

I 1985 afholdt Den Litterære Institution for første gang årsmødet på Hald Hovedgaard, hvor der nu har været årsmøde 18 gange. På de åbne, weekendlange årsmøder/arbejdsseminarer mødtes professionelle fra alle sider af miljøet omkring ’bogen’: bibliotekarer, boghandlere, forfattere, forlæggere, oversættere, universitetslærere og mange, mange flere. Hvert årsmøde havde et tema, som størstedelen af oplæg forholdt sig til. Man lyttede, udvekslede idéer og diskuterede. Deltagerne rejste efter tre indtryksrige dage hjem til deres respektive hjørner af det litterære miljø med hovederne fulde af idéer, og ikke sjældent udmøntedes weekendens fælles kreativitet i faktiske, litterære projekter. Klassiker-Kataloget, Klassikerudgivelser, Tidsskriftsstøtteordningen og Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald er nogle af de projekter, der er født på Den Litterære Institutions årsmøder på Hald.

Ideen om Hald
Idéen om at omdanne Hald Hovedgaard til et forfatter- og oversættercenter opstod på Den Litterære Institutions årsmøde i 1992. Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe med bl.a. forfatter, kritiker Poul Borum, direktør Flemming Ettrup, forfatter Peter Seeberg og kritiker Erik Skyum-Nielsen. I 1995 forelagde gruppen på årsmødet et konkret forslag om et nationalt oversættercenter på Hald. En ny gruppe arbejdede videre indtil 1997, hvor man med støtte fra Statens Litteraturråd, Viborg Amt, Viborg Kommune, Skov- og Naturstyrelsen (som husets ejer) og Den Selvejende Institution Hald etablerede ”Projektorganisationen for Oversættercentret på Hald m.v.” med cand. mag. Peter Q. Rannes, som projektkoordinator.

I projektorganisationens regi udvikledes den storslåede plan for indretningen af Kampestenslængen ved Hald Hovedgaard som oversættercenter: seks oversætterboliger med fælles køkken og bibliotek. En studietur til Straelen i Tyskland, hvor alle oversættercentres moder, Europäisches Übersetzer-Kollegium Nordrhein-Westfalen, er beliggende, resulterede i en gennemarbejdet projektfolder om ”Oversættercentret på Hald”.

Virkeliggørelsen
I foråret 1998 tog tingene en ny drejning. Peter Q. Rannes blev leder af Den Selvejende Institution Hald med ansvar for udvikling af oversættercentret og den daglige drift af kursusvirksomheden, som bidrog væsentligt til økonomien. Samtidig enedes bestyrelsen for Den Selvejende Institution Hald med Skov- og Naturstyrelsen om det ulogiske i at ombygge en Kampestenslænge til et moderne hus, hvor bare seks oversættere skulle liste rundt på strømpefødder, mens den gamle hovedbygning fortsat ville lide under intensiv kursusvirksomhed. Det svært realiserbare Kampestensprojekt veg for idéen om at placere forfatter- og oversættercenteraktiviteter i Hovedbygningen selv. Skov- og Naturstyrelsen lovede at renovere Hovedbygningen for millioner, hvis Hald-institutionen kunne sikre driften.

Alle smøgede ærmerne op og gik i gang. I efteråret 1998 kunne de første forfattere og oversættere rykke ind i Kapellet, en tidligere billedkunstnerbolig på Hald, nu ”Legatbolig for forfattere og oversættere”. I Hovedbygningen gik Halds personale i gang med at renovere og male værelser. På Fussingø Statsskovdistrikt tiltrådte skovrider Jens Bjerregaard Christensen, og han satte sig straks for at gøre noget for Hald Hovedgaard, der bygningsmæssigt er distriktets ansvar. I vinteren 1999/2000 resulterede det i et nyt tag på Halds vestfløj og i 2001/2002 nyt tag på Østfløjen og Tårnet. Under Vestfløjens tag fik Hald fire gode arbejdsværelser, nye toilet- og baderum og en lang gang til det begyndende bibliotek. Den nyrenoverede foredragssal under Østfløjens tag er nu et at de fineste arbejdsrum i landet. I Tårnet påbegyndes i 2003 – hvis nogle private fonde vil være med - det fineste biblioteksrum, man kan forestille sig.

Refugium i Hovedbygningen
Påsken 2000 debuterede Hovedbygningen som forfatter- og oversætterrefugium. Faciliteterne var ikke perfekte, men gæsterne var lykkelige: skrivero, inspiration og kollegialt samvær var nøgleordene. I sommeren 2000 kom det store gennembrud: Hovedbygningen var pænt fyldt op i den måneds tid der var åbent for refugium. Siden har der i stadig længere perioder om sommeren, i efteråret, hen over jul/nytår og i påsken været åbent for gæster i Hovedbygningen.

Otte gode værelser (hvoraf fire har Internetadgang) er der nu i Hovedbygningen på Hald. ”Netcafe” med døgnåben Internetadgang og printer. Spisestuen, Havestuen, Pejsestuen og Riddersalen står til gæsternes fælles rådighed. Gæsterne er på egen kost, og det gamle herregårdskøkken er husets hjerte. 1000m2 herregård med egen Internetadgang!

Arbejdsophold på Hald er gratis. Forfattere, oversættere og illustratorer, der har udgivet mindst en bog (skønlitteratur eller almenkulturel faglitteratur) kan ansøge om arbejdsophold i Hovedbygningen eller et af de to selvstændige huse: ”Kapellet” eller ”Smedehuset”. Ca. 1.800 opholdsdøgn pr. år kan det blive til.

En fastplads på finansloven (via Kunststyrelsen) sikrer sammen med tilskud fra Viborg Kommune, at Hald Hovedgaard er et nationalt og internationalt litteraturhus med en række litterære aktiviteter. Sekretariat for samrådet af litterære selskaber i Danmark, åbne litterære arrangementer, seminarer etc. som f.eks. ”litterært folkekøkken”, medudgiver af tidsskriftet Bogens Verden (sammen med Det Kongelige Bibliotek), samt stadig et usædvanligt litterært kursuscenter brugt af bl.a. Dansk Forfatterforening.