Selskabsliste
Samarbejde
Artikler
Links
Om portalen
Opdatering
Søg i de litterære selskaber


Søgevejledning

Sidste nyt fra selskaberne

30-08-10
Litterær september
Den som har set september - - - skrev Halfdan Rasmussen engang fra Saunte, og Søren Sørensen fra Vedbæk spår om dette år, at den der vil have oplevet denne september, vil have haft chancen for at opleve at litteraturen lever, ikke mindst den klassiske. Der er nemlig både Golden Days i hovedstadsområdet og den danske klassikerdag i hele landet.

Klassikerdagen tog Søren Sørensen initiativet til i 1999; markeringen indledtes i år 2000, for da fyldte Emil Aarestrup 200 år. Klassikerdagen 2010 er altså et tiårs jubilæum for at kaste lys på den gode litteratur.

I år stilles spørgsmålet: hvad er en klassiker? Og et af svarene lyder: Karen Blixen.
Med hende kommer Rungsted ind i billedet, men det stopper ikke med det. Andre steder, på andre biblioteker dykker kyndige mennesker ned i Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann, H.C. Andersen og Christian Winther.

Han og H.C. Andersen og Ingemann har ikke mindst dyrket Gurre, som også J.P. Jacobsen har det. Sagnene om Valdemar og Tove er et af de centrale og netop klassiske motiver i dansk litteraturhistorie. I Literaturhaus på Nørrebro kommer Carl Michael Bellman i fokus, som det også skete i august i Lyngby. Er han en dansk klassiker da? Nej, ikke sådan. Men han har inspireret danske klassikere som Oehlenschläger, Christian Winther og H.C. Andersen, Hornbæks Holger Drachmann var en af hans største fans, Drachmann drømte endda om at være den danske Bellman, Hørsholm oplevede en Bellmansommer 1832, og i det sidste tiår har Søren Sørensen udgivet hele to bøger om den svenske nationaldigter.

Golden Days har i år valgt 1700-tallet, dengang Danmark åbnede sig mod den øvrige verden og tog imod impulser fra Bellman i Stockholm, fra engelske og franske forfattere, og selv gav husly og pengestøtte til tyske digtere som Klopstock og Schiller. Foredrag, forestillinger, oplæsninger og udstillinger overalt i hovedstadsområdet skaber muligheder for at møde de mange impulser.

Nordsjælland er et klassisk landskab i den danske litteratur. De mange arrangementer i september giver enestående muligheder for at opleve de gode klassikere


Se tidligere nyheder her


RAPPORT FRA konferencen Panorama and Perspectives: The European Literary Canons 4. -6. marts 2010 i Buda-Pest

Forhistorien
I 2008 tog den tyske paraplyorganisation for litterære selskaber og mindesteder, ALG, initiativ til en konference for tilsvarende organisationer i Europa med henblik på at undersøge interessen for et nærmere samarbejde og om muligt derved bidrage til at styrke kulturpolitikken i det europæiske samarbejde generelt, primært inden for rammen af EU.

Denne konference fandt sted i Berlin 19. - 21. februar 2009, og efter en præsentation af forhold og aktiviteter i de forskellige lande der var repræsenteret, var der bred enighed om at kontakten var betydningsfuld, nyttig og inspirerende, også på trods af de kulturelle skillelinjer mellem de lande der havde frivillige organisationer, og dem der alene havde offentlige institutioner.

Som repræsentant for det litterære nationalmuseum i Ungarn indbød direktør Csilla Csorba til en ny konference i Buda-Pest i vinteren 2010, og i den afsluttende drøftelse af hvad der kunne være emnet, fremførtes fra dansk side at fælles for alle nationalsproglige litteraturer i Europa var forholdet til den samme kreds af klassikere fra antikken så vel som fra det seneste årtusind.

Det blev opfattet som en skitse for en europæisk kanon, og da kanondiskussionen synes aktuel overalt, valgtes det som tema for konferencen 2010.

Gennemførelsen
Fra dansk side anmeldte Johan Rosdahl, Pontoppidanselskabet og Samrådet, sin interesse for kanondiskussionen, og jeg selv ville gerne drøfte oversættelsernes rolle i opbygningen af litterære kanoner. Det viste sig at være et emne ingen andre rigtigt viste interesse for, uanset at den litterære oversættelse er en betingelse for tilegnelsen af klassikerne, og muligvis bl.a. fordi professor Mihály Szegedy-Maszák fra Eötvös universitetet havde måttet melde afbud hvorved deltagerne ikke fik lejlighed til at høre hans opfattelse af oversættelsens rolle i dannelsen af en europæisk kanon.

Denne holdning afspejler de fremmødendes primære interesse: den nationale litteratur, enten den udtrykkes i offentlige institutioners regulerede virksomhed eller i læseres og forskeres engagement i et bestemt forfatterskab.

Åbningsforelæsningen holdt dr. Matthias Beilein, fra Georg-August-Universitetet i Göttingen, en forskningsinstitution som netop har viet kanondiskursen stor opmærksomhed. På denne baggrund mente han at kunne definere kanon som en holdbar men vekslende corpus af tekster der betragtes som eksemplariske og derfor bevaringsværdige af en gruppe eller et helt samfund på et bestemt tidspunkt.

Dr. Beilein fremhævede Goethes optagethed af Weltliteratur som den grundlæggende idé for en kanon, nemlig at der er værker hvis betydning overskrider nationale, sproglige og kulturbestemte grænser, for Goethe især den oldgræske hvis hegemoni for ham var indiskutabel, men tillige påpegede Goethe den udveksling af ideer der foregår mellem digtere og digterværker. Sluttelig opremsede dr. Beilein som et udkast til en europæisk kanon af sådan grænseoverskridende karakter med navnene Shakespeare, Beckett og Joyce, Flaubert, Baudelaire og Proust, Dante og Boccaccio, Cervantes og Pessoa, Strindberg and Ibsen, Dostojevski og Tolstoi, Goethe og Kafka.

Forskningen i litterære kanoner blev omtalt af Linda J. Curry fra den britiske paraplyorganisation og professor Katri Sarmavuori fra Åbo Universitet/Turun yliopisto. Dr. Sarmavuori foreviste læseplanernes nationale og europæiske kanoniske tekster i skolesystemet i Finland.

Under overskriften Oversættelsernes rolle i de europæiske kanoniseringsprocesser talte først dr. Marc Quaghebeur fra det francofone Belgiens litterære centralinstitution om noget andet, nemlig En permanent forskydning i myterne, nemlig om Charles De Costers La Légende d'Ulenspiegel, om Hervés Tin-Tin og Henry Bauchaus Oedipe sur la route, en spændende præsentation om det forhold at store nationer skaber historie, små nationer myter, eksemplificeret ved at man i Frankrig ikke opfatter fransksproget litteratur fra Belgien, Svejts eller Afrika som en del af den franske litteratur.

Derefter fremlagde jeg en oversigt over de nyoversættelser af store klassiske værker vi har oplevet over den sidste menneskealder med Homer, Vergil og Ovid, Dante og Petrarca, Shakespeare, Goethe, Cervantes og Dostojevski. Desuden fremhævede jeg betydningen af de moderne versioneringer af Eddaen hos bl.a. Vagn Lundby og henledte opmærksomheden på at de nordiske lande til forskel fra det øvrige Europa ikke alene har kunnet forholde sig til de bibelske og homeriske myter, men tillige til Edda, saga og Kalevala.

Det tredje emne var relationen mellem kulturel identitet og litterære kanoner. Det blev indledt af Johan Rosdahl med en skarp analyse af den danske kanondebat og fulgt op af en række indlæg fra især mindre lande/sprogområder, hver med forskelligt udgangspunkt og varieret perspektiv. Fra Bulgarien drøftede Verina Petrova de undervisningsmæssige implikationer af multikulturelle forhold og litteraturkanon, den lettiske forsker skildrede forholdet mellem litterær kanon og ideologi med henvisning til at interessen for en kanonisering synes størst på højresiden i det politiske spektrum.

Problematikken for et mindre land som deler litterært sprog med et større er som i Belgien til stede i Østrig hvor man er i færd med at opbygge et østrigsk litterært museum og altså er optaget af det særligt østrigske i litteraturen. I Tjekkiet er problemet så at sige det omvendte; Tjekkiet var et multikulturelt område da væsentlige bidrag til dets litteratur blev til, hvilket på den ene side repræsenterede en rigdom, på den anden komplicerede netop fornemmelserne for kulturel identitet.

Lignende forhold redegjorde dr. Adrian Grima, Malta, for. Malta har to officielle sprog, det oprindelige maltesiske og engelsk efter de mange år som britisk koloni. Folk vil helst læse bøger på engelsk, så vel de europæiske klassikere som den moderne litteratur, forfatterne foretrækker at skrive på maltesisk. Ottar Grepstad fra Norge skildrede udviklingen af de norske litterære sprog, nynorsk og bokmål på deres vej bort fra dansk og dermed en ny nations udformning af en sproglig identitet ved hjælp af litteratur. Modsat påpegede dr. Maria Gregorio fra Italien konflikten mellem litteratur og identitet som den reflekteres i de litterære museers virksomhed. Sproget kan ligefrem stille sig i vejen for oplevelsen af identitet.

Afslutningen
Interessen for at tale litteratur over sprog- og nationsgrænsen er stor. De nordiske litterære selskaber og institutioner planlægger en videreførelse af konferencen 2009 på Biskops Arnö i København i august 2011; her er temaet Klassikerne i nutiden. Den tyske paraplyorganisation har planlagt en konference i september 2011 i Berlin under overskriften Medborgernes engagement på kulturens område. Europæiske perspektiver, og hertil vil man indbyde andre landes repræsentanter til at deltage. Ottar Grepstad der leder Ivar Aasen Tunet i Norge, tilbød at forestå en ny europæisk konference om forholdet mellem sprog og litteratur i maj 2011. Der er også tanker om en konference om den europæiske litterære arv og om at oprette en database for litterære selskaber og museer i Europa.

I den afsluttende debat konkluderede Johan Rosdahl at alle synes enige om at litteraturen er værdifuld, at kanoner ikke er nødvendige, men kan være nyttige, især hvis de gøre dynamiske, og fra engelsk side fremholdt Linda J. Curry hvor nyttige sådanne sammenkomster er i udviklingen af virksomheden inden for selskaber og institutioner.

Sekretæren for det europæiske samvirke knyttet til Arbeitsgemeinschaft Literarischer Gesellschaften und Gedenkstätten, dr. Geza Schubert, hyldedes varmt fra alle sider, ligesom Petöfimuseets ledelse modtog megen tak.

Som det sidste punkt ledte direktør Csilla Csorba deltagerne på en rundvisning på Petöfi Litteraturmuseum.

Repræsenteret var Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Den Tjekkiske Republik, Finland, Italien, Letland, Malta, Norge, Slovakiet, Spanien, Svejts, Tyskland, UK og Ungarn.

Søren Sørensen, Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark


DET LITTERÆRE ÅR 2010

Januar

3. J.R.R. Tolkien 1892

13. Kaj Munk 1898

19. Edgar Allan Poe 1809

Thit Jensen 1876

20. Johannes V. Jensen 1873

21. Anders Bording 1619

Februar

2. James Joyce 1882

4. Carl Michael Bellman 1740
Georg Brandes 1842

5. Johan Ludvig Runeberg 1804

7. Frederik Paludan-Müller 1809

Charles Dickens 1812

8. Jules Verne 1828

15. Jens Baggesen 1764

18. Gustaf Munch-Petersen 1912

22. Peder Syv 1631
Johannes Buchholtz 1882

28. Kalevaladag

Marts

6. Gustav Wied 1858

19. Aksel Sandemose 1899

20. Nikolaj Gogol 1809
Karin Michaëlis 1872

21. Poesiens Dag

24. William Shakespeares dåbsdag 1564

28. A.W. Schack von Staffeldt 1769

April

5. H.C. Andersen 1805

7. J.P. Jacobsen 1847

17. Karen Blixen 1885

20. Herman Bang 1857

23. Verdens Bogdag

27. Johan Skjoldborg 1861

Maj

5. Søren Kierkegaard 1813

12. Carsten Hauch 1790

27. Conan Doyle 185

9

28. B.S. Ingemann 1789

Juni

16. Bloomsday

20. H.A. Brorson 1664

26. Martin Andersen Nexø 1869

29. Antoine de Saint-Exupéry 1900

Juli:

8. Leonora Christina Ulfeldt 1621

19. Marcel Proust 1871

20. Francesco Petrarca 1304

24. Henrik Pontoppidan 1857

26. George Bernhard Shaw 1856

29. Christian Winther 1796

August

4. Knut Hamsun 1859
Tom Kristensen 1853

6. Alfred Tennyson 1809

7. Carit Etlar 1816
St. Bogdag på Hald

8. Bellmandagen på Sophienholm

12. Malthe Conrad Bruun 1775

20. Martin A. Hansen 1909

25. Kjeld Abell 1901

28. Johan Wolfgang Goethe 1749

29. Olof von Dalin 1708

September

8. N.F.S. Grundtvig 1783

10. Jeppe Aakjær 1866

12. Sophus Claussen 1865

17. Viggo Stuckenberg 1863

21. Den danske klassikerdag om klassikere

26. T.S. Eliot 1888

Oktober

9. Holger Drachmann 1846

11. Steen Steensen Blicher 1782

16. Publius Virgilius Maro år 70 f. Kr.f.
Carl Ewald 1856

17. Den folkelige fællessangs fødsel 1838

November

6. Johannes Jørgensen 1866

9. Thomasine Gyllembourg 1773

10. Friedrich von Schiller 1759

14. Adam Oehlenschläger 1779
Astrid Lindgren 1907

16. P.A. Heiberg 1758
Jónas Hallgrimsson 1807

18. Johannes Ewald 1743

20. Selma Lagerlöf 1858

22. Johanne Luise Heiberg 1812

December

3. Ludvig Holberg 1684

4. Emil Aarestrup 1800
Rainer Maria Rilke 1875

8. Horats 65 f.v.t.
Bjørnstjerne Bjørnson 1832

14. Johan Ludvig Heiberg 1791
Tove Ditlevsen 1917

15. Thomas Kingo 1634
Klaus Rifbjerg 1931


SAMRÅDET FOR DE LITTERÆRE SELSKABER I DANMARK

52 litterære selskaber har tilmeldt sig Samrådet og figurerer på www.litteraturselskaber.dk med faktiske oplysninger om mål, virksomhed og styrelse. Her er der også et opslag om samarbejdet, hvordan det blev startet i 1999, og hvad det organiserer og deltager i: den danske klassikerdag, Verdens Bogdag og Store Bogdag på Hald hhv.

I udtrykket SAMRÅD ligger at det netop ikke er en paraplyorganisation, men selvstændige organisationer som går sammen om løsningen af opgaver af fællesinteresse. En kreds af litterære selskaber har organiseret sig tilsvarende i Limfjordssamvirket. Til dagligt varetages samrådet af formanden for Selskabet Bellman i Danmark, forfatteren Søren Sørensen, Vedbæk, med Johan Rosdahl, Pontoppidanselskabet, som stedfortræder og med centerleder Peter Q. Rannes, Forfatter- og Oversættercentret Hald Hovedgård som sekretær.

Af og til tager talsmanden initiativer til arrangementer på områder hvor intet enkelt selskab umiddelbart dækker, overgribende litterære emner, ofte i samarbejde med organisationer som Golden Days i København, Renæssanceåret og den slags, eller foreslår et antal selskaber at gå sammen i særlige anledninger.

Den aktivitet der vejer tungest, er selvsagt den danske klassikerdag, også selv om 13 af selskaberne har formål der ikke umiddelbart har relation til den danske litteratur. Om denne dag, den sidste tirsdag i september, samarbejder Samrådet med Det Kongelige Bibliotek, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Danmarks Biblioteksforening; i styringsgruppen findes repræsentanter for Samrådet, Rikke Rottensten fra Selskabet for Dansk Teaterhistorie, Johan Rosdahl fra Pontoppidan Selskabet og Samrådets talsmand.

Siden den første klassikerdag markeredes med 200-årsdagen for Emil Aarestrups fødselsdag, har dagene drejet sig om Kjeld Abell, Thomasine Gyllembourg, Leonora Christina, Ludvig Holberg, H.C. Andersen, 40' ernes lyrikere, i 2007 Herman Bang og Pontoppidan.

Klassikerdagen, Verdens Bogdag og Halds Store Bogdag er veje til at henlede offentlighedens opmærksomhed på de litterære selskabers eksistens. Deres betydning for de litterært interesserede fremgår af den kendsgerning at der til stadighed stiftes nye selskaber, og at de allerede eksisterende for manges vedkommende har et højt aktivitetsniveau på et højt litterært niveau. Mange af selskaber udgiver både skrifter, af og om deres emne, og informationsblade med litteraturfaglige artikler o.a., og enkelte selskaber har også god kontakt til pressen; det gælder enkelte selskaber der har en højtplaceret journalist i styrelsen, men især gælder det dem med tilknytning til en lokalitet, Drachmann til Skagen, J.P. Jacobsen til Thisted, Johannes Jørgensen til Svendborg osv.

Helt uden betydning er det næppe at en del kyndige har forbindelser til flere selskaber, er formand for ét selskab og deltager i styrelsesarbejdet i andre.



Senest opdateret: 31. august 2010



Velkommen i godt selskab
Velkommen til Portalen til de litterære selskaber i Danmark, Danmarks eneste oversigt af sin art.

Her kan findes informationer om en lang række danske litterære selskaber; der er nu således 51 litterære selskaber på selskabslisten.

Gå på opdagelse i databasen og se, hvor bredt de litterære selskaber spænder. Og læs herunder om Samrådet for de litterære selskaber i Danmark.


"Det er dejligt, at vi har en række foreninger, som samler litteraturentusiaster af mange slags, og jeg sætter stor pris på, at der med den danske klassikerdag og de mange aktiviteter i den anledning sættes fokus på de danske klassikere."

Kulturminister Brian Mikkelsen 21.3. 2007


Til Giovanni Boccaccio

Padova den 28. april om aftenen, 1373

At læse og skrive, som du vil jeg skal holde op med, er ikke noget der anstrenger mig, der er tvært imod en vederkvægelse og får mig til at glemme alt hvad der er tungt. Intet er lettere end pennen, og intet giver større fornøjelse. Andre glæder er flygtige og giver sår i sjælen; pennen gør en glad mens man skriver, og når man har lagt den fra sig, har man fred i sindet og er tilfreds. Den er til nytte og glæde ikke bare for sin ejermand, men også for andre, ofte for mennesker langt borte fra den der skriver, ja, af og til for dem som bliver født tusind år efter ham, Jeg tøver ikke med at sige at af alle menneskelige glæder er studiet af litteraturen den fornemste, den bedste og mest holdbare ...

Francesco Petrarca