Om godt to måneder markeres rundt om i verden 700-året for at en af de store stilskabere i europæisk litteratur åbnede øjnene for at se dagens lys. 1300-tallet blev vidne til at han og hans kære og nære ven, født bare ni år tidligere i den samme del af Italien, sammen lagde grundlaget for tre af de vigtigste genrer i litteraturen.

Det fortællende vers, balladen eller som vi plejer at sige: folkevisen, havde man i forvejen, både som raffineret kunstdigtning og som mindre forfinet hverdagsvers. Den store vidtspundne heltefortælling også på vers kendte man også i 1300-tallet. Da Giovanni Boccaccio blev født den 16. juni 1313 i Firenze i Toscana, var hans fars landsmand Dante Alighieri oppe i Verona i gang med sit store epos om menneskets rejs gennem de tre dødsriger, den vi kender som den Guddommelige Komedie – komedie, fordi den endte lykkeligt for dens hovedperson, guddommelig, fordi ham der så dagens lys år 1313 kaldte den det i sin uendelige beundring for Dantes digt.

Den tredje genre man kendte for syv hundrede år siden – og på det tidspunkt havde kendt i mere end et årtusinde – var romanen, den helst livslange fortælling på prosa af en række begivenheder der tilsammen for læseren eller tilhøreren danner en forestilling om en udvikling gennem krise efter krise til forløsning.

I dag, 700 år senere, er denne genre så livkraftig som nogen sinde, men sjældnere er det at den omhandler et livslangt spændingsforløb; kriminalromanen nøjes med forbrydelse og opklaring, så er den ged barberet, og hensigten er som regel også at få læseren til at fordrive tiden.

Med en noget venligere synsvinkel har romangenren givet den læsende verden en række af de stærkest virkende oplevelser gennem de senere århundreder med Jean Jacques Rousseaus La nouvelle Héloise og Johan Wolfgang Goethes Den unge Werthers lidelser over Dickens’ Oliver Twist og hans øvrige værker der deler indhold med den Victor Hugo gav titlen De Elendige. H.C. Andersens Improvisatoren hører efter min mening til de bedste blandt de danske romaner, i hvis kreds Fru Marie Grubbe og Niels Lyhne indtager en topposition.

Men altså gør det på en dengang to tusindårig tradition.

Hvad årets 700-års fødselar føjede til, var novellen. Med Decamerons 100 fortællinger, de ti historier for hver af de ti dage, de ti unge florentinere gik i eksil for pesten, lagde han grunden til en genre som med Steen Steensen  Blichers og J.P. Jacobsens bidrag, pænt suppleret af Pontoppidan, Karen Blixen og Martin A. Hansen, skabte stjernestunder i dansk litteratur.

Der går en linje fra Decameron til J.P. Jacobsen, og i Fru Marie Grubbe låner Jacobsen direkte fra Boccaccio.

Man husker barnet Marie Grubbe i havestuen med benene op på bænken, hun der lænede sig tilbage og lagde Armene over Kors. Pigebarnet der sad dér og memorerede hvad hun havde læst om Griseldis der ligger for margrevens fødder og bliver stødt bort: ny har han revet hende op fra det lune Leje, nu aabner han den smalle, rundbuede Dør, og den kolde Luft strømmer ind paa den stakkels Griseldis, der ligger paa Gulvet og græder, og der er intet Andet mellem det kolde Nattepust og hendes varme, hvide Legeme end det tynde, tynde Lin.

I 1874 arbejdede Jacobsen på Fru Marie Grubbe, og i 1874 udkom den seneste af en lang serie af genoptryk af folkebogen om Griseldis; den var aktuel da han skrev, og hvis det er et tilfælde, så ligner det en tanke.

Beretningen om den uheldige hustru hos den grusomme ægtemand der – med Jacobsens ord – jager hende ud og laaser Døren efter hende – stammer fra Boccaccios tiende fortælling på den tiende dag. Folkebogen som Jacobsen citerer fra, går i lige linje tilbage til Decameron.

Sin novellesamling sendte Boccaccio i 1374 til sin gode ven Francesco Petrarca i Arquà uden for Padova; han læste den med største fornøjelse, som vi alle har gjort det lige siden. Men med den omtanke som en ven kan have for en ven, fandt han at det var ulykkeligt at dette herlige værk blot kunne blive læst af italienere. Den burde vinde læsere over hele Europa. Derfor ville han gøre sin ven den tjeneste at oversætte den til et sprog man kunne læse overalt hvor man kunne læse, nemlig latin.

Hvad han så gjorde.

Og rigtigt nok skaffede den udbredelse alle vegne. 100 år senere blev den oversat til tysk, og i 1528 blev den oversat videre til dansk og udkom i oplag efter oplag, og det kunne meget vel være et sådan friskt oplag Jacobsen forestillede sig Erik Grubbe til Tjele havde anskaffet til lystlæsning.

Virkningshistorien af Decameron er omfattende, og en nyoversættelse var da også kommet på dansk af det hele værk året før Griseldis’ seneste udgave.

Tre-dages højskolekursus på Tisvilde Højskole

2. - 4. april 2013

Børnene leger: Bjørnen sover. Far og mor synger godnatsang: Lille Lise, hende der holdt så meget af sin røde hue at hun sov med den om natten. En af de første melodier vi lærer, er én af Bellmans: Gubben Noach, ham der iflg. Bibelen var den første der drak sig fuld (1. Mosebog kap. 9. v. 20).

Nordisk kultur og hverdag er gennemtrukket af den svenske rokokodigter Carl Michael Bellmans sange. Gubben Noach nåede København allerede få år efter at den var trykt i Stockholm, dvs. 1770, og danske digtere og sangere tog Fredmans Epistlar og Fredmans sånger til sig allerede dengang. Carl Michael Bellman (1740-1795) var en af Europas fineste lyrikere for sin tid, en sand klassiker. Hans vers udgør en genre for sig selv i lærebøgerne, hans stil er original og efterlignelsesværdig. Først og sidst er han morsom, en eventyrfortæller fra Stockholms forlystelsesliv anno 1770-1790: kroballer, begravelser, udflugter og ”jomfrubure”/horehuse.

Siden omkring 1990 har hans digtning vakt interesse hos publikum, litterater og oversættere, og ikke mindst i Danmark, der også har nogle af hans fineste fortolkere, bl.a. Erik Harbo og Nis Bank-Mikkelsen. Selskabet Bellman i Danmark blev stiftet i 1993 og har siden virket for at udbrede kendskabet til og glæden ved Bellmans digtning og musik. De storslåede Bellmandage på Sophienholm samler hver sommer store skarer af begejstrede tilhørere. Kom med til forrygende dage omkring digteren og komponisten Carl Michael Bellman.

Koncert med Kongelig operasanger Erik Harbo.

Kurset er blevet til i samarbejde med Selskabet Bellman i Danmark

Ankomst kl. 10.00 - 11.00, afrejse kl.16.00.

Læs mere her: www.tisvildehoejskole.dk/2013/bellman2.pdf

Danske og svenske digte fra besættelsestiden

Frihedsmuseet, Churchillparken, København K onsdag den 13. marts kl. 19.00

Mellem de nordiske digtere gik der en strøm af lyriske hilsner fra USSR’s overfald på Finland til Nazitysklands på Danmark og Norge, og det fortsatte gennem alle krigsårene hvor også danske og norske intellektuelle måtte flygte til Sverige, og digterne blandt dem skrive om det.

Stort indtryk gjorde Hjalmar Gullbergs Hälsning till Danmark da De mørke Fugle fløj med Otto Gelsteds ord, og gennem samarbejde mellem litterære selskaber i Danmark og Sverige er det lykkedes Samrådet at etablere en digtaften på Frihedsmuseet i København til afholdelse onsdag den 13. marts 2013 i 70-året for en række centrale begivenheder i den nationale samling ? rigsdagsvalget, kontakten til England, koordineringen af sabotager o.a.

Programmet omfatter digte af danske og svenske lyrikere der var aktive i de år på begge sider af sundet.

Velkomst

Fællessang: Karl Clausen/Otto Gelsted: De mørke fugle fløj

Oplæsning:

Hjalmar Gullberg: Hälsning till Danmark v. NN

Poul Henningsen: Det gælder Kærlighed og Krig v. Ole Lillelund, DFSF

Pär Lagerkvist: Det sörjande Norden v. NN

Johannes Jørgensen: Og jeg lytter imod Blæsten v. Stig Holsting, Johs. Jørgensen Selskabet

Hjalmar Gullberg: Noak v. NN

Kjeld Abell: Prolog til den svenske Uge 1941 v. Rikke Rottensten, Teaterhistorisk Selskab

Johannes Jørgensen: Jul under Bomber v. Stig Holsting, Joh. Jørgensen Selskabet

Hjalmar Gullberg: Mitt i en blomstermånad 16. juni 1943 v. NN

Otto Gelsted: Emigrantens Jul 20. december ’43 v. Søren Sørensen, DSFS,Samrådet

Harry Martinson: Tankar under ett svårt oväder v. NN

Otto Gelsted: Frihedens Fugl fløj ud II v. Søren Sørensen, DSFS, Samrådet

Erik Lindegren: mannen utan väg XXXI v. NN

Halfdan Rasmussen: Længsel v. NN

Jørgen Nash: Kykkeliky Kykkeliky, siger hønsegårdens Hitler v. Ole Lillelund, DSFS

Anders Österling: Mitt språk v. NN

Morten Nielsen: Høstdigt v. Søren Sørensen, DSFS, Samrådet

Tomas Tranströmer: Två städer v. NN

Arr: Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark - Dansk-Svensk Forfatterselskab/Danskt-Svenskt Författarsällskap v/ Søren Sørensen og Helge Krarup

Entre.

Bellman - glæden ved Carl Michael Bellmans digtning og musik

Det er godt at læse bøger. Det er rart at forstå forfatterskaber.

Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark
Nærmere oplysninger på tlf. 45 89 3635.

• Dansk-Svensk Forfatterselskab
• Dickens Selskabet i Danmark
• Det Danske Edgar Allan Poe Selskab
• J. P. Jacobsen Selskabet
• Det Danske James Joyce Selskab
• Johannes Jørgensen Selskabet
• Landsforeningen Martin A. Hansen
• Pontoppidan Selskabet
• Det danske Proust-selskab
• Selskabet Bellman i Danmark
• Det Danske Shakespeare Selskab

Initiativet kom fra Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, og de medvirkende selskabet har store forventninger til Bogmessen og mødet med de besøgende.

I 2012 startede Thomas Mann Selskabet.

22.november 1812 fødtes Johanne Luise Heiberg; jubilæet blev fejret af Bellmanselskabet den 19. august med opførelsen af vaudevillen ”Ulla skal paa Bal”, Danmarks Teatermuseum og Heibergselskabet planlægger festligheder på årsdagen.

Årets danske klassiker 2013 bliver Søren Kierkegaard. Planlægningen er i gang i selskaberne.

MØDESTED: Den Fynske Operas Café, Filosofgangen 19, Odense.

Der er parkeringspladser lige ved operaen. Togrejsende kan slå sig sammen om taxa. Til fods ca. 750 m.

FORSLAG til dagsorden:

1.      Velkomst og præsentation af deltagerne

2.      De litterære selskabers program for Store Bogdag på Hald lørdag den 11. august

3.      Deltagelse i Bogmesse i Bellacentret
v/ Torben Carlsen, Det Danske Edgar Allan Poe Selskab. Positive tilkendegivelser fra Dansk-Svensk, Dickens, J.P. Jacobsen, Joyce, SbiD/Bellman, Martin A. Hansen, Proust, Aakjær

4.      Kvindelige klassikere, nordisk netværk
v/ Inga-Britt Olsen, Karin Michaëlis Selskabet
À propos hvilket: Johanne Luise Heibergs 200-års dag 22.11. 2012

5.      Årets danske klassiker: Gustaf Munch-Petersen. Klassikerdagen.

6.      Næste års klassiker: Søren Kierkegaard

7.      Aktiviteterne i selskaberne

8.      Indkomne anliggender

9.      Meddelelser

10.  Eventuelt

Selskaberne bedes senest 3. maj indsende forslag til dagsorden til drøftelse under pkt. 8.

Tilmelding til formanden senest 3. maj på tlf. 45893635 eller E-post: kirsoeren@pc.dk, eventuelt brevledes til adressen Ellekrogen 28, 2950 Vedbæk.

Pr. 1. april havde 13 selskaber ydet 100 kr. til Samrådets konto Reg.nr. 1551 kto. 10879876.

På dagsordenen er
den nordiske kvindelitteraturkreds ved Inga-Britt Olsen, Karin Michaëlis Selskabet,
Bogmessen i Forum ved Torben Carlsen, Det Danske Edgar Allan Poe Selskab,
Store Bogdag på Hald
m.m.

Vi håber at se rigtigt mange selskaber repræsenteret. Nærmere og formel indkaldelse senere (men det vil være fint med reaktioner også tidligere).

Gustav Wieds fødselsdato 2012

Med venlig hilsen

P s v

Søren Sørensen
Forfatter, formand i Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark

Gustaf Munch-Petersen, den banebrydende lyriker, f. 1912, faldet ved Ebrofronten i den spanske borgerkrig 1938.

Han skrev digte både på dansk og svensk, og derfor er det helt naturligt at Dansk-Svensk Forfatterselskab som det første litterære selskab fejrer hans lyrik ved en festlig eftermiddag den dag han kunne være fyldt 100, nemlig den 18. februar. Her taler digteren Asger Schnack om hans forfatterskab og kunsthistorikeren Jan Torsten Ahlstrand om hans malerier.

Det foregår i Litteraturens Hus, Lilla Torg 9, Malmø - se www.dansk-svensk.com.

Komiteen for den Danske Klassikerdag har udset Gustaf Munch-Petersen til årets danske klassiker. Klassikerdagen falder tirsdag den 25. september, og komiteen åbner dagen ved en festlighed på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 17 med foredrag og digtlæsninger, se www.klassikerdagen.dk.

Landet over vil der være oplæsninger, foredrag og udstillinger på biblioteker og i institutioner af forskellig art.

Klassikere i de kommende år

2013 sætter lyset på Søren Kierkegaard,

2014 er udset til at være Gustav Wieds, og i

2015 fejres Sophus Claussen - måske har han til den tid fået sit eget selskab?

Klassikere på programmet

På Det Kongelige Teater opføres i januar-februar en dramatiseret oplæsning af udvalgte Shakespeare-sonetter – en stor succes iflg. Anmeldelserne. Shakespeareselskabet viser The Tempest med Helen Mirren den 2. februar, arrangerer foredrag om Shakespeareoversætteren Sille Beyer den 8. marts og holder studiekreds om klovnen Torick i Hamlet den 26. marts.

Carl Michael Bellman fejres på Sveriges Ambassade den 6. februar med præsentationen af Erik Harbos dvd Bellman i Københavns Bymuseums Havesal. Det er årets medlemsgave, men kan også anskaffes af ikkemedlemmer.

Francesco Petrarca er emnet for en forelæsningsrække på Københavns Universitet Amager med start onsdag den 8. februar. Petrarcaoversætteren Søren Sørensen gennemgår den europæiske lyriks hovedværk CANZONIERE ELLER SANGENES BOG i ti forelæsninger.

Francesco Petrarca er også emnet for en oplæsning på Bakkehusmuseet torsdag den 9. februar, ligeledes ved Søren Sørensen.

Bernhard Severin Ingemann døde februar 1862. I den anledning afholder Ingemannselskabet en mindegudstjeneste i Sorø Klosterkirke og kransenedlæggelse. Formanden Niels Kofoed taler.

I år er det hundrede år siden Gustaf Munch-Petersen fødtes og August Strindberg afgik ved døden. Disse begivenheder har Dansk-Svensk Forfatterselskab taget udgangspunkt til sit vinter-forårsprogram.

Dette blandt meget andet. Aktiviteten i de litterære selskaber er meget stor.

Teksten til dette: Deltagere fra alle de nordiske lande ved åbningen af konferencen Klassikerne og Nutiden på Borupgård ved Snekkersten 19. august 2011. Stående forfatteren og forlæggeren Ingmar Simonsson, Stockholm. Foto: Preben Sørensen.

Søndag formiddag i solen foran Borupgård. Man drøfter klassikernes stilling i de nordiske lande. Foto: Preben Sørensen.

Søren Ulrik Thomsen på talerstolen om at være i øjenhøjde med klassikerne som konferencens motto lød. Siddende bl.a. formanden for Holberg- og Brandesselskaberne, lektor Sune Berthelsen, som var dagens ordstyrer. Foto: Preben Sørensen.

Bag konferencen stod Foreningen Norden, Det Danske Akademi og Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark. Her ses Samrådets fire repræsentanter i komiteen fra venstre Niels Kofoed, Ingemannselskabet, Johan Rosdahl, Pontoppidanselskabet, Sune Berthelsen, Holberg- og Brandes-selskaberne samt Søren Sørensen, Bellmanselskabet og Samrådets formand.

19. - 21. august 2011

ved Helsingør

Sammen med Foreningen Norden arrangerer Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark (SLISID) og Det Danske Akademi en nordisk konference på Comwell Borupgård ved Helsingør den 19. - 21. august 2011.

Temaet er KLASSIKERNE OG NUTIDEN.

Konferencen er en opfølgning på DELS-konferencen på Biskops Arnö 2009, og skal som den give litteraturinteresserede i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige en kærkommen lejlighed til at mødes og udveksle erfaringer med vore nordiske klassikere og deres betydning for den litteratur der skrives i dag.

Program

Fredag den 19. august

fra 12.30: ankomst/indkvartering

14.30 Konferencen åbnes af forfatteren Søren Sørensen, Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark

15.15 Åbningstale ved professor Torben Brostrøm, Det Danske Akademi

15.30 Nordsjælland i litteraturen, Värmland i litteraturen ved professorerne Niels Kofoed og Louise Vinge

16.45 Digterne og klassikerne ved forfatterne Søren Ulrik Thomsen og Lars Huldén

18.30 Middag

19.30 Holbergs satiriske utopi Niels Klim ved oversætteren Peter Zeeberg og skuespilleren Christian Steffensen, Den Danske Skueplads

Lørdag den 20. august

7.30 Morgenmad

9.00 Det nordiske testamente ved forfatterne Vagn Lundbye og Lars Huldén

10.15 Klassisk litteratur i film, tegneserier m.v. ved forfatteren Monica Braw, Dansk-Svensk Forfatterselskab, og lektor Erik Svendsen.

12.00 Frokost

13.15 Nordiske klassikere i Europa ved museumsleder Erik Edvardsen, Ibsenmuseet

14.30 Kønsperspektivet på fornyelsen af klassiske temaer ved fil. dr. Gunnel Furuland, DELS, Årstasällskapet

15.45 Kaffe

16.00 Georg Brandes som inspirator for nordisk litteratur ved Sune Bertelsen, Brandesselskabet, Erik Edvardsen, Ibsenmuseet, museichef Stefan Bohman, Strindbergmuseet

19.00 Middag

20.00 Nordens sange ved forfatteren og komponisten Per Warming

Søndag den 21. august

7.30 Morgenmad

9.00 Paneldebat: Klassikere i nordisk sammenhæng ved forfatterne Søren Sørensen, Lars Huldén og Böðvar Guðmundsson, museumschef Ottar Grepstad og Bo Malmsten, DELS.

9.50: Litterær søndagsprædiken ved årets danske klassiker Klaus Rifbjerg

10.35: Afslutning ved lektor Johan Rosdahl, Samrådet for de Litterære Selskaber, og chefkonsulent Arne Nielsen, Foreningen Norden.

Deltagerafgift inkl. to dages helpension: 3750 DKK. Rabat for medlemmer af litterære selskaber 25%.

Tilmelding til Samrådet for de Litterære Selskaber i Danmark c/o Schønberg Musik&Rejser, Ringstedvej 25, DK 4171 Glumsø E-post: musikogrejser@paradis.dk.

Konferencen er støttet af Nordisk Kulturfond.

’At være tidløs og dog til stadighed aktuel turde være opskriften på en klassiker. Klassikerdagen 2010 har fokus på klassikeren Karen Blixen, på klassikeren og på Karen Blixen. Hvad er en klassiker? Og hvori består dens tiltrækningskraft? Hvad gør Karen Blixen til en klassiker? Og hvad gør Karen Blixen med klassikerne?’ Læs Jesper Gehlert Nielsens, ledende redaktør for Danske Klassikere, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og medlem af Klassikerdagens Komité, introduktion til Årets tema på www.klassikerdagen.dk

Velkommen til Klassikerdagen 2010
Med vedlagte fornemme program med Lasse Horne Kjældgaard, Suzanne Brøgger, Lis Vibeke Kristensen og Harald Voetmann har Klassikerkomitéen herved fornøjelsen af at invitere pressen til Klassikerdagens centrale 10-års arrangement tirsdag den 21. september 2010 kl. 17 til ca .19 på Hovedbiblioteket i København, Krystalgade 15. Programmet er vedhæftet.

Fra Ishøj over Gentofte til Vejen og Århus
Flere af landets biblioteker og f.eks. Literaturhaus markerer også Klassikerdagen. Med foredrag, oplæsning, diskussioner og bogudstillinger enten på selve dagen eller i tiden lige derefter. Se bl.a. Kalenderen på www.klassikerdagen.dk.

Hvorfor en klassikerdag?
Klassikerdagen har til formål at skabe opmærksomhed om de litterære klassikere som en del af den danske kulturarv. Dagen engagerer og aktiverer biblioteker, litterære selskaber og andre. På årets Klassikerdag arrangerer disse lokalt møder, udstillinger og foredragsaftener for at skabe folkelig og faglig opmærksomhed om den valgte klassiske forfatter.

Dagen er indstiftet for ti år siden af Samrådet for De Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening med Det Kgl. Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab som samarbejdspartnere.

Kontakt
Søren Sørensen, som hovedinitiativtager til dagen, medlem af Klassikerdagens Komité og bl.a. formand på Samrådet for De Litterære Selskaber, og hør meget mere om baggrunden for Klassikerdagen og om klassikerne og deres betydning. Telefon: 45893635 eller e-mail: mail@ordret.dk.

Blichers-Selskabets hjemmeside er nu en realitet. Man søger på www.blicherselskabet.dk

Selskabet håber at siden, der fortsat skal udbygges, vil blive til glæde for interesserede Blicher-læsere.

Det er i nogen grad et enmandsværk – nemlig undertegnedes – men på den anden side er den viden, der fremkommer hentet med fuldt overlæg fra Blicher-skribenter og forskere, som da også takkes behørigt.

Tanken om hjemmesiden opstod for mere end to år siden, og ved hjælp fra Finn Nielsen, Herning (Finn Nielsen er hjernen bag den fine hjemmeside På vandring med Blicher) skabtes sidens design.

Siden gik jeg på kursus for at lære at styre en sådan side, men håber fremover, at medlemmer vil bidrage til siden med ideer.

Her i anden fase er gode råd hentet fra bestyrelsen, og min søn Niels Harbo, der er i branchen, er nu med til at optimere siden. Det skal efterhånden være muligt at læse rigtig meget om Blicher også på fremmede sprog, og vi er begyndt med engelsk og tysk. Det næste sprog, der bliver aktuelt, må selvfølgelig være fransk, ikke mindst set i lyset af den flotte franske oversættelse af 19 Blicherno­veller ved Karl Ejby Poulsen, der udkom sidste år i Paris. Det er vores mening, at der på disse sider også skal skaffes links til Blicheroversættelser, selv om det er et vanskeligt område.

På hjemmesiden er der links til de sider på nettet, hvor man kan hente mange af Blichers noveller.

God fornøjelse