To digtsamlinger af Lone Hørslev i landskabet ved Hald Sø
Forfattercentret på Hald Hovedgård arrangerer to lyttevandringer i landskabet omkring Hald Sø. Konceptet er en uformel gåtur på ca. 45-60 minutter, hvor deltagerne lytter til den samme lydbog hver for sig undervejs, og afslutter med fælles kaffe og en uformel omvisning på Hald Hovedgård.
Arrangementerne tager udgangspunkt i forfatteren Lone Hørslev, som siden starten af 00’erne har haft flere arbejdsophold på Hald. Flere af hendes bøger er blevet til på stedet, herunder digtsamlingen ”La´os”.
Lyttevandring 1:
Søndag d. 16. august kl. 14:00: ”La´os” (2012)
Varighed: Ca. 60 minutter + efterfølgende kaffe.
Fokus: Digtsamlingen ”La´os”, som oprindeligt er skrevet under et arbejdsophold på Hald Hovedgård.
Lyttevandring 2:
Søndag dag d. 4. oktober kl. 14:00: ”Dagene er data” (2018)
Varighed: Ca. 45 minutter + efterfølgende kaffe.
Fokus: Digtsamlingen ”Dagene er data”.
Praktisk information
Mødested: Plænen foran Hald Hovedgård.
Medbring: Egen telefon og høretelefoner. Lydbøgerne kan lånes på biblioteket.
Pris: 40 kr. Beløbet går ubeskåret til Bogtrykmuseet i Viborg.
Tilmelding: Billetter til ”La´os” kan købes her – billetter til ”Dagene er data” kan købes her
