Her er Halds hoved

Det andet - Menu

Topmenu

Alt andet om Hald

Hverdagen på Hald præges af hhv. refugieperioderne og kursus- og konferencevirksomheden. I de første perioder flytter forfattere, oversættere og illustratorer for en tid ind og bor og arbejder på Hald. I de andre perioder er det kogekone Gitte og køkken- og hushjælp Anne-Mette der tager sig af 10 til 50 gæster på dag- eller internatkurser på Hald.

Og med jævne mellemrum slår vi dørene op for offentlige arrangementer, f.eks. litterære folkekøkkener, hvor forfattere laver mad til publikum, og St. Bogdag, den store udendørs bog- og litteraturfestival, som holdes hvert år i begyndelsen af august. Nærmere oplysninger om de offentlige arrangementer på Hald er, at finde i Hald-kalenderen, som findes her eller via ”Kursus og besøg” i menuen ovenfor.

Men vi har også travlt med andre ting på Hald.

Vi udgiver af og til bøger og er medudgiver af et tidsskrift (Bogens Verden). Vi holder styr på de litterære selskaber i Danmark og på Arkivet på Hald (Peter Seebergs Arkiv og Arena Forlagets Arkiv).

Hald har medvirket til, at der har været bragt små historier og illustrationer på Thises mælkekartoner og vi har ladet danske og amerikanske forfattere sætte hinanden stævne på Hald (Det dansk-amerikanske writers’ retreat).