Foreningen De fem Halder, Naturskolen, Viborg Bibliotekerne og Det Danske Forfatter- & Oversættercenter på Hald Hovedgaard inviterer til julestue og åbent hus for hele familien.
Traditionen tro har vi med gavmild hånd drysset store mængder julehygge rundt omkring i krogene på den gamle gamle herregård.
Tid og sted: Søndag d. 8. december fra 11:00 til 15:00. Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 76, 8800 Viborg
Program:
- Julebogsworkshop med forfatteren Annette Herzog og illustratoren Tove Krebs Lange; her kan du lave din egen skønne julebog – måske til under juletræet?
- Julestemning i og omkring Havehuset v/Viborg Kommunes Naturskole: Aktiviteter ved bålet, pebernøddelege og varm saft på brændekomfuret.
- Julevandring med julefænomener (v/Naturskolen)
- Juleklip i Havestuen
- Nissehistoriejagt i Hovedbygningen
Man kan købe kaffe, the, gløgg og dejlige julegodter, som kan nydes til lyden af knitrende brændeovnsild i den julepyntede Pejsestue.
Der er gratis adgang for alle!