Bøgerne kan købes ved henvendelse på mail@haldhovedgaard.dk.
Peter Laugesen: Tale til tårnet (Hald Hovedgaard, 2018)
Tale til tårnet i anledning indvielse af Tårnbiblioteket på Hald Hovedgaard torsdag den 26. februar 2015.
Indeholder også Efterskrift – tårnets historie v. Peter Q. Rannes.
Trykt i Vingaards Officin, Bogtrykmuseet Viborg.
16 sider.
Pris 25- kr plus evt. porto.
Gitte Rannes: Forfatternes køkken Opskrifter fra det litterære folkekøkken – og andre gode retter fra Hald Hovedgaard (Hald Hovedgaard 2012)
En anderledes kogebog, med knap 100 opskrifter fra danske forfattere, som har haft skriveophold på stedet, fx “Asparges, som Jussi laver dem”, “Lene Kaaberbøls festlige snack” og “Ida Jessens hofdessert”, dertil nogle små anekdoter om de enkelte forfatters forhold til retterne.
Læs mere om bogen her: http://haldhovedgaard.dk/halds-kogebog-forfatternes-koekken
UDSOLGT MEN KAN LÅNES HER:
https://ereolen.dk/search/ting/gitte%20rannes?
Peter Laugesen: Digte på Hald 1:10 (Silkeborg Kunstmuseum/Hald Hovedgaard 2007)
I forbindelse med udsmykningen af Riddersalen på Hald ‘skrev’ digteren Peter Laugesen 23 Hald-digte med tusch på store lærreder. Fire af de 2,7 m x 2,7 m store lærreder er nu permanent ophængt på Hald. Hald Hovedgaard og Silkeborg Kunstmuseum – hvor de øvrige lærreder udstilles i efteråret 2007 har udgivet Peter Laugesen-digtsamlingen: Digte på Hald, hvor alle 23 store digte er skaleret ned i 1:10.
Den flotte, store (27 cm x 27 cm) bog indeholder Poul Ib Henriksens fotos af lærrederne, en ”maskinskrevet” version af alle teksterne og Peter Laugesens korte efterskrift.
Pris 100,– kr. plus evt. porto
Laura Bertram og Thomas Oldrup: Hald Hovedgaards historie – sted for sted (Hald Hovedgaard, 2006)
Historikerne Laura Bertram og Thomas Oldrup har skrevet bogen Hald Hovedgaards historie – sted for sted og illustrator Flemming B. Jeppesen har illustreret bogen med en række tegninger.
Bogen tager udgangspunkt i det, man endnu kan se på Hald, og er således historien om det eksisterende Hald, det 5. Hald. Som undertitlen “sted for sted” antyder, er stoffet ikke ordnet kronologisk, men nærmest geografisk ved, at teksten bevæger sig frem rum for rum.
Beskrivelsen af det enkelte rums historie bliver da en fin blanding af iagttagelser, forskning i Halds arkiv og Landsarkivet i Viborg og de to forfatteres generelle viden om herregårdshistorie.
Pris: 50,– kr plus evt. porto.
DEN KAN OGSÅ LÅNES HER:
https://ereolen.dk/search/ting/hald%20sted%20for%20sted?
Chr. Jacobsen: Hald – en vejledning for besøgende (Den selvejende institution Hald, 1985)
Chr. Jacobsens bog fra 1985 kan stadig fås. Læs bl.a. om de fem Hald’er, om Haldlejrene, om Bækkelund og Niels Bugges Kro.
Pris: 50,- plus evt. porto
Jens Vellev: Viborgbispens og lensmændenes Hald – og noget om Brattingsborg og Niels Bugges Hald (Den selvejende Institution Hald 1992)
Jens Vellevs fine hæfte om de tre første Hald’er på Hald.
Et særtryk af Hikuin 19.
Pris: 50,- kr. plus evt. porto