[update den 3. september 2020 – alt er nu optaget i begge ekstra uger]
Det er blevet muligt for bestyrelsen for Det Danske Forfatter- og Oversættercenter at tilbyde to ekstra refugieuger i Hovedbygningen i efteråret 2020. Nemlig ugerne 41 og 46, som omkranser den almindelige – og fuldt bookede – efterårsrefugieperiode i ugerne 42-45.
Corona-nedlukningen gik ud over de fire forårsrefugieuger, som blev aflyst. Mange af de aflyste legatophold blev overflyttet til sommerperioden, og det i sig selv gav øget pres på sommerperioden. Men hele Corona-nedlukningen synes også at have øget interessen for at komme på legatophold på Hald Hovedgaard.
Vi er der derfor glad for at kunne slå de to uger op, og sidder klar til at modtage ansøgning om legatophold.
PS: det er ikke bestyrelsen på billedet, men en gruppe amerikanske studerende som i 1951 opholdte sig på Hald Hovedgaard. Se også: https://arkiv.dk/vis/4097444