Refugieperioder i Hovedbygningen

Der er åbent for refugiegæster tildelt legatophold i Hovedbygningen på Hald Hovedgaard i fire perioder af året:

  • vinterperioden, der starter lige efter jul og løber til og med uge 7
  • forårsperioden, der ligger hen over Påsken
  • sommerperioden, der almindeligvis starter med uge 23 og slutter med uge 32 (i 2017 er uge 23 reserveret oversættere).
  • efterårsperioden, der ligger hen over efterårsferien i ugerne 41-44 (i 2017 er uge 44 reserveret oversættere)

Refugieophold mod betaling er endnu på forsøgsstadiet, og der er på nuværende tidspunkt kun planlagt en enkelt uge nemlig uge 45 (fra mandag den 6. november 2017).

Googlekalenderen herunder viser præcis, hvornår der er åbent i Hovedbygningen og fortæller almindeligvis også om, der er ledige pladser eller eller alt er optaget.

NB: Uger, hvor der ikke står “alt optaget”, har som udgangspunkt endnu ledige pladser.