Skriverefugiets DNA

Forfattere, oversættere og illustratorer, som tildeles et legatophold på Hald Hovedgaard, skal kvittere for opholdet med en rapport. Af disse rapporter fremgår det ofte, hvad det er for nogle særlige kvaliteter et skriverefugium som Hald Hovedgaard byder på. Vi kalder dem skriverefugiets DNA og piller dem løbende ud af rapporterne og præsenterer dem herunder.

 

11. august 2020

stort set alt drejede sig om tekst

“Allerede på ankomstdagen kom jeg hurtigt ned i teksten og ind i fordybelsen. Jeg havde været lidt i tvivl om, hvorvidt jeg kunne koncentrere mig, når vi var mange samlede i ét hus, men det var på ingen måde et problem, tværtimod. I ugens løb blev koncentrationen og fordybelsen kun stærkere, og jeg er ikke i tvivl om, at fornemmelsen af at være 9 mennesker i ét hus, der alle beskæftiger sig med tekst, har en smittende effekt. Når vi mødtes i køkkenet, drejede stort set alle samtaler sig om tekst, eller drejede hen på tekst på et tidspunkt. Det var intenst og inspirerende.”

skønlitterær forfatter, førstegangsbesøgende, august 2020

19. december 2019

grænseoverskridende oplæsning

“En af mine bedste stunder på Hald var, da jeg mødtes med mine forfatter- og oversætterkolleger torsdag aften til højtlæsning. For mig var det grænseoverskridende at skulle læse noget af mit eget højt for mine kolleger, der med deres professionelle og – forestillede jeg mig – fintfølende fornemmelse for det skrevne sprog sikkert ville have en masse meninger om min måde at skrive på. Min frygt blev imidlertid gjort til skamme, og oplæsningen endte med at blive en både sjov, rørende og interessant begivenhed. Det, jeg tog med mig derfra, var forskelligheden og den gensidige respekt for det arbejde, vi hver især udfører, hvad enten vi skriver skønlitteratur, faglitteratur, børne- og ungdomslitteratur eller oversættelser. Det overraskede mig positivt.”

Skønlitterær forfatter, førstegangsbesøgende, 2018

6. december 2019

a room of one’s own

“Og så strøg det faktisk af sted! Måske er det virkelig a room of one’s own der skal til – et sted hvor man kan lukke af for al dagligdag og bare være til stede i sit arbejde. Det hele lykkedes i hvert fald for mig i den tid jeg tilbragte på Hald, og det endda uden at jeg behøvede at gå helt i eneboertilstand. Jeg fik tid til mange ture, i egne tanker såvel som i godt selskab, og jeg var begejstret over at man bare kunne gå ned i køkkenet hvis man ville snakke med nogen – og fuldstændig legitimt rejse sig og forsvinde op til sig selv igen når man havde fået selskab nok.”

Oversætter, førstegangsbesøgende, efteråret 2019

5. december 2019

For det tredje – stedet forpligter

“For det først er samværet med de andre refugiegæster på Hald et kærkomment indspark, såvel socialt som fagligt. De kollegiale samtaler inspirerer og arbejdskoncentrationen smitter.
For det andet giver omgivelserne; den smukke natur og de fine gamle rum på Hald både ro og inspiration. Det er som om, der er en vis tyngde, en langsomhed i de gamle mure, som synker ind i sjælen og forplanter sig som arbejdsro og fordybelse.
For det tredje – og måske som en konsekvens af de første to nævnte årsager – så er det som om stedet forpligter til en vis arbejdsmæssig seriøsitet. Når du er trådt ind i den ramme, der er skriverefugiet, så er du der for at skrive. For at tage dig selv og dit projekt alvorligt. For at arbejde. Og det virker.”

Forfatter og illustrator, førstegangsbesøgende, oktober 2019

26. november 2019

Smedehusets dybe stille ro

[Men] i mellemtiden blev det presserende at få skrevet et længere essay til den essaysamling jeg skal udkomme med til foråret. Det viste sig at være svært, i flere lange, dirrende øjeblikke troede jeg det ligefrem ville blive umuligt. Det var et sejt træk, men det lykkedes mig i Smedehusets dybe stille ro – og med Hald Sø der lå så fint derude i vater – til sidst at få så meget form på det der kom på papiret, at det på en eller anden måde blev bragt i sikkerhed. Mao. Efter ti dage med gåture og ild i brændeovnen begyndte min hjerne også at ligne sig selv. Jeg vil gå så vidt som at sige, at Smedehuset fik gjort et menneske ud af mig igen.”

Skønlitterær forfatter, flere ophold på Hald, november 2019

26. november 2019

Hald-rytmen passede mig fint

“Hald-rytmen passede mig fint. Ned i køkkenet efter at have været i bad for at lave lidt morgenmad, hilse på nogle af de andre og udveksle “god skrivelyst.” Så op på værelset og arbejde tre-fire timer før et nyt besøg i køkkenet for at få lidt frokost. Efter yderligere et par timers arbejde ud at trække lidt frisk luft i de fantastiske omgivelser, tilbage og skrive og (for mit vedkommende) afslutte dagen med sen aftensmad.”

Børnebogsforfatter, førstegangsbesøgende, juni 2019

14. november 2019

at være et skrivende væsen

“En ganske stor del af opholdets udbytte fik jeg fra samtaler, med de andre forfattere på Hald. Der var en ganske særlig mentalitet, og en forståelse af det sjove og frustrerende ved at arbejde med tekst, og det betød utrolig meget at vide, at de andre også sad og arbejdede. At blive bedre til at skrive handler ikke kun om teknik, det handler også om den tankegang og den selvforståelse man har af sig selv og sin skrift. På Hald kunne jeg spejle mig i og engagere mig i de andres forhold til litteratur, til det at udgive bøger, og helt generelt at være et skrivende væsen. Det har betydet meget. Også selvom jeg var den eneste på opholdet der skrev lyrik.”

Skønlitterær forfatter, 2 ophold på Hald, april 2019

14. november 2019

folk fra andre dele af branchen

“I modsætning til de sidste gange, hvor jeg har været på Hald, havde jeg denne gang ophold i hovedhuset, og der er ikke nogen tvivl om, at det giver en helt anden oplevelse. Det er svært at overvurdere den betydning, som det har, at kunne mødes med folk fra andre dele af branchen under fremmed tag og udveksle idéer og erfaringer.”

Forfatter og illustrator, flere ophold, april 2019

14. november 2019

mange sammenhængende timer

“Jeg påbegyndte redigeringen inden mit ophold på Hald og brugte en del tid på det i løbet af foråret. Men fordi det var et arbejde der krævede mange sammenhængende timer og meget koncentration, var det først på Hald at det blev muligt for mig at blive færdig med denne første redigering.”

Skønlitterær forfatter, 2 ophold på Hald, juli 2019

14. november 2019

jeg kan kun ærgre mig

“Jeg var ikke for alvor gået i gang med omskrivningen før mit ophold på Hald, så det var på mange måder en prøveballon for, om projektet var bæredygtigt. Det var det i den grad. Hvor meget der skyldtes stoffets egnethed som voksenlitteratur, og hvor meget der skyldtes de dejlige omgivelser på Hald – både inde og ude – skal jeg ikke kunne afgøre, men faktum er at jeg kom godt i gang, og hvis alt går vel, vil jeg kunne lægge billet ind på endnu en uge i Hald i forårsperioden og forhåbentlig afslutte projektet der. Jeg kan kun ærgre mig over, at jeg ikke har gjort brug af refugieophold noget før!”

Skønlitterær forfatter, førstegangsbesøgende, oktober 2019