jeg prøvede at arbejde mindre men kom i stedet for til at arbejde rigtigt

“Så det var sommerens høst i år, jeg prøvede at arbejde mindre men kom i stedet for til at arbejde rigtigt, og jeg tror jeg er ved at finde frem til den bedste måde for mig til at bruge Hald på. Som et sted hvor jeg kan vriste pisken ud af min egen hånd og i stedet mærke lysten til at skrive. På den måde kan jeg snyde mig selv på bedste vis. Jeg kan gå fra ’haha jeg arbejder ikke’ til ’haha nu har teksterne slået deres klo i mig igen, de kræver at blive skrevet’.
Jeg vil gerne narre mig selv, og jeg vil gerne gøre det på Hald.”

Dramatiker, oversætter, flere ophold, sommeren 2020