“Jeg nød opholdet utroligt meget og skrev produktivt. Mødet med de andre skrivende var I sig selv mindblowing. Som fagskribent var mødet med de skønlitterære forfattere et afgørende møde for mig. Jeg følte et tilhørsforhold, jeg normalt ikke oplever på samme måde I samværet med andre mennesker. Da jeg efter første uge havde skrevet udkastet til min lille bog, 60 normalsider, tillod jeg mig at prøve kræfter med romanformen de følgende 6 dage. Noget jeg altid har ønsket og aldrig har turdet eller fundet plads til. Nu – på Hald – fandt jeg pladsen og muligheden og modet. Jeg skrev 25 sider rå tekst.”
Fagbogsforfatter, førstegangsbesøgende, sommeren 2020