”Hald” kalder vi det til hverdag, ”Hald Hovedgaard”, hvis postbuddet – og andre – skal kunne finde det. Og når vi tager telefonen.
Det officielle navn, ”Det Danske Forfatter- og Oversættercenter”, står i vores e-mailsignaturer, på vores brevpapir og øverst til højre på hjemmesiden her.
Slår man os op i CVR-registeret er det navnet ”Den selvejende Institution Hald”, der dukker op. Sådan har det været siden institutionen blev etableret i 1975.
De mange navne dækker over ét og det samme. Næsten.
”Hald” er jo egentlig den samlede lokalitet (”Hald” betyder skråning); ved Herningvejen mod nord står der som det ses på billedet herover et skilt der fortæller, at Hald er 1 km væk.
”Hald Hovedgaard” er herregården, i praksis den 230 år gamle hovedbygning, engang en mægtig portbygning til en anden hovedbygning, som lå i parken syd for og nu har været borte i mere end 200 år. Det femte Hald hed det længe, som det seneste af de 5 Halder.
”Det danske Forfatter- og Oversættercenter” er der nok ikke mange der kalder os. Men det er vi. Ca. 240 gange om året tildeles hovedsageligt danske men også udenlandske forfattere, oversættere og illustratorer legatophold på Hald Hovedgaard. Her finder de arbejdsro, fordybelse og et fællesskab med kollegaer. Her skriver de på det, der siden bliver til ”Hald-skrevne bøger”.